Bellman.net

Lindé

På siden bellman.net har Thord Lindé samlet en stor mængde Bellman-materiale, bl.a. tekster til alle Fredmans Epistler og Fredmans Sange (på svensk, forstås) med forklaringer på svære ord.

Lindé er desuden en glimrende Bellman-fortolker – se fx. ugens video…

Ugens video: Thord Lindé tolker Fredmans Epistel nr. 35.

Ugens Bellman’erier: 
Selskabet Bellman i Danmark deltager i København Læser på Københavns Hovedbibliotek tirsdag den 1. marts 2016 kl. 14:00: Forfatter Søren Sørensen, holder foredrag om faderligheden i Carl Michael Bellmans private digte.

Tirsdag den 1. marts kl. 19.30: Teatret OPtimis fremfører ELSKOV, VIN & BASFIOLER på Asminderød Kro.

Fader Movitz

 

bellman tæt på døden

Bellman tæt på døden. “Bellman tar sin morronsup” af Tobias Sergel.

 

Movitz er en af de væsentlige bipersoner i Fredmans Epistler. Bellman skildrer ham som kunstnerisk begavet, et blidt gemyt og en blød mand, der ofte har uheld i kærlighed. Det er Movitz, som Bellman lader Fredman tale fortroligt med i alvorlige stunder.

Movitz er musikalsk virtuos på adskillige instrumenter: Basfiol, harpe, valdhorn, obo, fagot, klarinet… – og ”…navnkundig for sin koncert på ”Tre Byttor”…”

Virkelighedens Fredrik Movitz, som levede 1721-79, var en af Stockholms byoriginaler. Han havde haft en broget karriere som parykmager, konstabel ved artilleriet, paraplymager og kroejer. Han døde i yderste fattigdom: En basfiol var det eneste, han efterlod sig.

Bellman lader Movitz optræde i over 30 epistler, og at han havde stor sympati for sin Movitz-figur, fremgår tydeligt af, at han i breve til venner ofte underskrev som ”Movitz”.

Kilder: Bl.a. teksthæftet til CDen Bellman i Danmark.

Ugens video: Imperiets udgave af Fredmans epistel nr 81 med startlinjen: Märk hur vår skugga, märk Movitz mon frere!

Denne uges Bellman’erier:
Onsdag den 24.2. kl. 19.00: Teatret OPtimis fremfører ELSKOV, VIN & BASFIOLER på Hørsholm Bibliotek.

Ulla, min Ulla!

Chiewitz Ulla Winblad

I Fredmans epistler hedder den kvindelige hovedperson Ulla, Ulla Winblad.

Hun er Fredmans muse, epistelverdenens ukronede dronning, og inkarnationen af pubertetsdrømmen om luderen og madonnaen i én og samme skikkelse.

Bellman har dannet sin figur ud fra en virkelig kvinde, som han nok selv havde et mere end platonisk forhold til: Maria Christina Kiellström, kaldet Maja Stina, der for det meste anvendte sin stedmors efternavn: Winblad. En smuk, sortkrøllet, velformet ’mamsel’, der ofte gik med hyrdindehat. Hun stammede fra små kår, blev som 14-årig ung pige i huset, siden væverske, fik barn udenfor ægteskab, blev gift med Norström (som hun også er gift med i epistlerne) som senere døde. Tilbage i Stockholm blev hun gift med en 11 år yngre mand, der ofte beklagede sig over, at hans smukke kone var ”så väl i allmänhet som genom tryckta kväden för liderlighet beryktad”.

Kilder: Bl.a. teksthæftet til CDen Bellman i Danmark.

Ugens video: Fred Åkerström synger Ulla, min Ulla – starter ca 1.12.

Ugens Bellman’erier: Torsdag den 18. kl. 15-17 er der forelæsninger på Københavns Hovedbibliotek. Læs mere på Bellman.dk

Fredmans epistler

Bellmans kendteste, og måske også væsentligste, værker er Fredmans Epistler og Fredmans Sange. Fredmans Epistler er en samling på 82 viser med en fordrukken, forhenværende hofurmager som titel- og hovedperson. Epistlerne beskriver et underklasse-bohemeliv med masser af vin, yderst lette kvinder og skøn musik – men ‘manden med leen’ danser også med…

I Fredmans Epistel nr. 2 får vi serveret Fredmans lov:

–  –  Supa, dricka,
Och ha sin flicka,
Är hvad Sancte Fredman lär

eller i Leif Bohns danske oversættelse:

– – Drikke, bumle
med piger tumle
er hvad sankte Fredman lær’

Læs evt mere på Litteratursiden

Ugens Video: En af nutidens bedste, svenske Bellman-fortolkere, Martin Bagge, giver Fredmans Epistel 2 for fuld skrue!!

Denne uges Bellman’erier:
Onsdag den 10.2. kl. 19.00: Teatret OPtimis fremfører ELSKOV, VIN & BASFIOLER på Hillerød Bibliotek.

  • Modtag vores nyhedsbrev!
  • Modtag én mail hver gang der er nyt på blog'en.